Badehotellet

En torsdag aften kikker vi efter et weekend ophold. Finder frem til at det skal være på Hjerting Badehotel. Det ser fantastisk ud på billeder og leder tanken hen på grosserer Madsen og fabrikant Frigg. Vi bestiller – det er allerede på lørdag.

Lørdag pakker vi og drager af sted. Finder let Hjerting Badehotel, der ligger smukt helt ude i vandkanten til Ho bugt. Det ser fantastisk ud, vi glæder os allerede.  Checker ind, men her opstår der en krise. Damen i receptionen siger at vi har booket et gæstehus! Nej det har vi ikke vi skal bo på hotellet. Nej det skal I ikke. Jo det skal vi. Nej for I har booket gennem Booking.com og det kan de ikke ændre her på hotellet.  Nå, men så kan vi selv afbestille og så booke på ny. Sådan bliver det og vi får et vidunderligt lille værelse med udsigt ud over Ho bugt. Bedre kan det ikke være.

Vi går på opdagelse på hotellet. Der er mindst et selskab i gang. Vi finder hotellets anden og bedre restaurant – brasseriet.  Går derind og bliver pænt modtaget. Har I bestilt bord. Nej det har vi ikke men vi vil gerne overveje at gøre det. Kikker på frokostmenukortet – lidt for at være kostbar, for det er et fantastisk sted med udsigt gennem vinduerne og med fin kunst mellem vinduerne. Vi nyder en herlig frokost med bakskul og mørbrad og laks og ost og en stor øl til. Og der er ikke at forglemme en stor egesnaps til. Vi bestiller straks bord til middagen om aftenen.

Senere kl 14 viser der sig at være guidet vandretur. Hvad kan man dog se her i Hjerting i strid blæst og iskold regn. Det viser sig at være en ganske fornøjelig vandring som også indebærer et pitstop midtvejs med en bitterdram. Turen går forbi den ikke så gamle Hjerting kirke der viser sig at være fantastisk flot både udefra og indefra. Den har lige haft 25 års jubilæum og ligger på en opkastet kunstig høj. Kirken er udsmykket af selveste Robert Jacobsen. Det er godt nok gammelt jern som mesteren har fundet, men det er helt utrolig smukt udformet og komponeret.

Tilbage ved hotellet fortæller den ret så dygtige guide, der er stand-in for hotelværten selv, om tidevandet og de oversvømmelseskatastrofer der jo naturligvis også har være her.

Således opfyldte med lokal visdom kan vi lægge os på sengen for at sove rusen ud.

Vinden har lagt sig og det er blevet tørvejr men det også blevet mørkt. Vi beslutter os alligevel for en spadseretur. Det er hyggeligt at gå i mørket og vi skal jo spare op til den forhåbentlige overdådige middag. Vi går ad den fine strandpromenade og kan  høre havet men ikke se den for det er bælgmørkt. Vi kommer ud hvor der kun er en grussti og senere kun en smal jordsti og her giver vi op. Solvejg har kun de pæne sko på. Går i stedet for op ad en træbelagt sti der fører os væk fra vandet. Der er lysende kugler i græsset og senere på vejen. Som de dog kan her i Hjerting. Det må være en slags kunstværk meget spændende og vi ser det jo i sit rette element. Det er lysende kugler og det er buldermørkt, bedre kan det da ikke være.

Tilbage på hotellet klæder vi om til middagen og går ned i restauranten. Der er et lidt larmende selskab inde ved siden af men ellers er det som det skal være. Grosseren og fabrikanten er på plads.

Vi bestiller maden. Vi væger blandt de lidt lettere retter, så der også er plads til dessert. Jeg væver lidt omkring desserten – noget med brudeslør…. Pludselig siger tjeneren ”der er også risalamande”. Hun ved at hun rammer plet og jeg bestiller naturligvis risalamande.

Den lettere ret viser sig at være omfangsrig men særdeles velsmagende. Vi må sidde og fordøje lidt inden vi beder om at få  risalamanden kørt ind. Den er vidunderlig.

Efter et par timer trækker vi os meget mætte tilbage til vore hummer.

Søndag. Vi står op og går ned i hotellets anden restaurant hvor der er serveres morgenmad. Et særdeles fortrinligt udvalg er det og der er endog en bitter snaps til efter eget valg. Vi vælger en Dr. Nielsen. Vi har fået hjørnepladsen med udsigt og her sidder vi længe. Vi skal jo spise så meget at vi ikke behøver frokosten.

Der er masser af gæster i restauranten.  Der hersker en rolig stemning som passer os godt. Udenfor har det regnet men det ser nu ud som om at det vil blive opholdsvejr.

Vores ophold på hotellet er ved at være slut. Vi pakker sammen, nyder synet ud over bugten en sidste gang og checker ud.

Inden vi forlader Hjerting går vi os dog en forsvarlig tur, - vi skal lige checke ud hvad det var vi så i aftes med de lysende kugler.

Det viser sig at være en virkelig spændende park, Hjerting Strandpark. Lysende er ikke så spændende ved dagslys men til gengæld er der nogle flotte kunstværker. Især en skulptur af  den portugisiske kunstner Rui Chafes gør indtryk.

  

Vi går tilbage langs stranden, det er lavvande nu og vi burde kunne finde rav. Det gør vi ikke, kun en monsterstor østers der har set bedre dage.

Se det var da en dejlig oplevelse at bo på badehotel. Vi havde godt nok glemt badetøjet men det gjorde ikke så meget. Der var så meget andet.

Luther og lagkage

En travl uge er overstået. Meget travlt. Og meget med sang. Og det er fortiden der spøger. At en mand der smækker 95 ideer op på en kirkedør for 500 år siden skal bringe min uge 44 ud i noget helt vildt er jo lidt tankevækkende.

Tirsdag skal Dybbøl kirkes vokalensemble synge vederkvægende satser ved gudstjenesten i Rinkenæs i forbindelse med markeringen af 500 årsdagen for Reformationen. Og der er øveaften om mandagen. Det er en rigtig fin oplevelse og vi synger rigtig fint. Vi er flere mænd end kvinder i dette kor den aften, det er ikke tit det sker.

Onsdag aften har vi vores store koncert i Sct. Marie kirkes Motetkor. Igen er det Luther der spøger med en masse tekster som den unge Christian Præstholm har komponeret satser til og han spiller selv til i vekslen mellem kor og orgel. Der er rigtig meget orgel indimellem vore satser og det er første gang vi hører det i sin helhed. Det er imponerende, ekspressivt og meget langt når man skal stå op til det. Vi får dog lov til at sidde et par gange i løbet af den 5 kvarter lange koncert.

Vi har importeret et par vestjyske publikummer som vi hygger os med resten af aftenen til Luther øl og ost.

 

Torsdag er jeg i Flensborg på et virksomhedsbesøg og ind under aften skal vi til Sønderborg for at øve sammen med Christianskirkens kammerkor. Vores dirigent her skal giftes og der skal overraskes. Eller måske bliver de ikke så overraskede men forhåbentlig meget glade. Vi får sat Gades ”Morgensang af Elverskud” fint på plads sammen med en kendt  Schubert sats.

Fredag er vi begge inviteret til en dobbelt 50 års fødselsdag på Vollerup kro. Det bliver en utrolig fornøjelig aften hvor talerne var både mange og uden undtagelse fantastisk gode og fyldt med både vid og bid.  Jeg får også talt med min gamle lærer Swienty fra Teknikum som jeg ikke har set i 35 år. Jeg får lejlighed til at fortælle ham at jeg aldrig fattede det med de transistormodeller han underviste os i. Det lader ikke til at ødelæge hans gode humør og jeg kan også fortælle ham at jeg har klaret mig udmærket uden.  Denne aften bliver der til gengæld slet ikke sunget en eneste strofe. Vi spadserer i lettere opløftet stemning hjem til Hørup kl. 3 om natten.

Lørdag er så dagen for Dirigentens bryllup. Hun bliver gift med 1. tenoren og det var både smukt og rørende da de skrider op ad kirkegulvet til vores Morgensang sammen med deres 6 børn. Det er da helt fantastisk. Bagefter er der reception med champagne og en 6 etagers bryllupskage.

Søndag var jo Allehelgenssøndag. Først var vi ude med raslebøssen til Dansk Flygtningehjæps landsindsamling og om aftenen var vi begge tilsagt til at synge til Allehelgens mindegudstjeneste. Det har vi før gjort og det er meget stemningsfyldt. Denne gang var koret ganske lille med kun 6 mand men vi sang virkelig fint.

Se det var jo en travl uge hvor vi sang i 4 forskellige kor, og så var der jo også arbejdet der skulle passes.

Et lille besøg i København

Vi skal på en lille weekendtur til København. Vi skal besøge Marie. Men Marie har travlt, så det er med at udnytte tiden. Vi henter hende i Farum, der er et monsterstort loppemarked som hun jævnligt frekventerer. Vi parkerer og tanker rygsækken maks op med tålmodighed og går derind. Det er stort og der er mange mennesker. Rigtig mange mennesker. Vi finder Marie og Freja, - og de er slet ikke færdige. Solvejg går med dem. Der er et sted hvor de udskænker gratis kaffe, der går jeg hen. Men med kvinder og loppemarkeder er det sådan at det tager lang tid. Rigtig lang tid. 

Jeg går lidt rundt og kikker. Der er et kunsthjørne, hvor der er en masse skrækkelige malerier - noget er også knapt så skrækkeligt. Jeg får øje på et ret så fint litografi af Arne Haugen Sørensen. Ham kender jeg da vist - eller rettere, jeg ved at han er kendt. Men ved de det, dem der står for at sælge tingene. Det gør de, og giver mig en pris der umiddelbart sender mig til tælling. Får hende dog presset 10% ned. Det er hendes sidste tilbud. Jeg går lidt videre, jeg vil da lige google ham Haugen Sørensen så jeg ved lidt mere om hvorfor jeg kender det navn. Finder ud af at han er en af de betydelige. Det er ham der bl.a. har lavet alterbillederne i Christianskirken hjemme i Sønderborg. Og også i Ringkøbing. Og han har just her i september fået sit eget Arne Haugen Sørensen museum.. Da jeg jo både har tilknytning til Vestjylland og Sønderborg må jeg have det billede med. Jeg går hen og køber det for den nedsatte pris og får billedet med under armen.

De andre kommer og jeg præsenterer mit billede inden vi kører ind til København. Regnen siler ned.

Senere på eftermiddagen har Solvejg og jeg billetter til Irving Berlins stor musical Annie get your gun på Det ny Teater.

Det skal vise sig at blive en hel fantastisk forestilling. Vi sidder godt på 7’ende række, der er faktisk også tilskuerpladser på scenen, men de ser jo det meste bagfra.

Der er tale om det helt store udtræk her. Scenen, skuespillet, musikken, sang og dans - det hele er i topklasse og vi nyder en næsten 3 timer lang forestilling som aldrig bliver langtrukken. Og der er stående bifald bagefter.

Udenfor siler regnen stadigvæk ned.

Søndag eftermiddag skal vi til Mørkekoncert med DR-pigekoret. Ja, det er faktisk en koncert i KoncertHuset hvor de har slukket lyset. Efter en introduktion af Filip Faber slukker de lyset så der bliver bælgmørkt og man kan kun høre at pigekoret går ind. De synger jo helt fantastisk og koncerten bliver en vekslen mellem koret, en soloviolin og så Bodil Jørgensen der snakker en meget ung 8-årig Benjamin om nogle af livets tildragelser. Det er en sælsom men meget intens oplevelse. Efter sidste vers af I Danmark er jeg født tændes lyset igen og pigerne står i en fuldstændig symmetrisk rundkreds. Hvordan de har kunnet danne den så symmetrisk i mørket står hen i det uvisse. Der er også fortjent stående bifald her. 

Se det var da en ganske dejlig og oplevelsesrig weekend i København.

Handikaphjælper i Atlanta

Vi skal til USA i arbejds medfør. Vi er 5 mand så vi har lejet en minibus til Billund. Da vi ankommer til Billund skal dyret tankes og min gode kollega stiger sindigt ud af bilen og pådrager sig derved, hvad vi mener må være en fiberskade.

I Amsterdam tigger vi os til en rullestol så vi kan transportere vores nu ret så halte kollega rundt i den store Shiphol lufthavn

I Atlanta er den helt galt med min gode kollega. Han slæber sig ud af flyet men heldigvis er der en kørestol lige ved gaten. Den snupper vi. Jeg fungerer igen som handkaphjælper og skubber min gode kollega afsted. Det skal vise sig at være en god disposition. At køre rundt med en handikappet i en rullestol åbner alle døre. Vi bliver gelejtet hen til selvbetjeningspaskontrollen og får taget både fingeraftryk og billede. Her må min gode kollega godtnok op at stå for ellers bliver det kun hans  isse de får med på billedet. Herfra suser vi forbi en ålelang kø og lige hen til køen for crew. Men der er ingen kø, så vi suser lige igennem. Så igennem en special security hvor min gode kollega selv må gå igennem mens de søde folk transporterer rullestolen om på den anden side. Så er vi igennem og inde i USA og jeg er jo bare fulgt med. Jeg er jo handikaphjælper.

Vi finder elevatoren ned til bagageudleveringen. Og just som vi kommer derned passerer vore kufferter forbi. De er nemme at kende for de 4 af dem er ens – sorte med en lysegrøn stribe Vi tager dem af båndet og stabler dem op som et tårn på en baggagevogn. Nu er det bare at vente på at de andre kommer.

Vi er betænksomme og sender en beroligende SMS til min gode kollegas hustru. De øvrige i vores rejsehold lader dog vente på sig. Vi venter meget længe næsten 3 kvarter. De svarer ikke på SMSer og deres telefoner går på telefonsvarer. Vi bliver utålmodige og ser vores  store fremspring svinde bort igen.

 

 

Endelig kommer de. De har vist ikke været helt så skarpe da de skulle vælge en kø at stå i. Vi kan komme videre.

 

Se, det var jo en værre redelighed og hvad der jo kan ske når man skal have tanket bilen. Men havde vi nu kørt Tesla, var det jo aldrig sket.

Aprilfestival i Sønderborg

Aprilfestival, det har jeg aldrig hørt om før. Men det har jeg så nu. Teater for store og små. Det er en teaterfestival hvor man i løbet af en uge kan se 179 forskellige forestillinger rundt om i kommunen og så er det ganske gratis.

Det er ikke nogen ny foreteelse, det startede helt tilbage i 1971 og har fundet sted hvert år siden den sidste uge af april. Og i år er det så Sønderborg der er vært, så vi skal ud at se teater.

Vi bestiller billetter til hele ugen og weekenden med. De er jo gratis

Mandag: Vi har billet til en forestilling i Skovby siloerne men den bliver flyttet til Lysabild på grund af den forbistrede kulde.

Intet er et stykke baseret på en ungdomsbog om at gøre en forskel. To dygtige skuespillere leder os gennem fortællingen om drengen Pierre Anthon der en dag proklamerer at intet betyder noget. Kammeraterne er opsatte på at bevise at han ikke har ret og begynder at samle betydninger i en stor bunke, hvor alle skal deltage. Det bliver dramatisk for man skal overgå hinanden. Jo større offeret er, jo større er betydningen men er det rigtigt?

Et tankevækkende stykke så det var da en ret god begyndelse på denne teaterodyssé

Tirsdag: En lille sonate på Hørup skole: En skuespiller, to musikere, en høne og en lille italiensk lastbil er besætningen i denne sonate.

Det bliver en rigtig sjov forestilling hvor historien er rødhætte og ulven. Men hvordan får man rollerne i dette dukketeater besat, det går der mere end halvdelen af stykket med. Rødhætte er et æg med en lille rød hat på, men hønen har jo ikke lagt det endnu. Bedstemoren er en gammel runken kartoffel, men musikeren med trompeten har spist kartoflerne – aah, der er vist en tilbage og ulven er naturligvis en kartoffelmoser.  Og så går det ellers over stok og sten. Børn og voksne er vilde med det.

Onsdag: Kæmpen som ikke havde hjerte i livet. Jeg misser denne forestillingen der ellers er lagt således at vi kan nå både den og komme til kor kl. 19:30. Desværre bliver jeg indlagt til at deltage i en telefonkonference netop på dette tidspunkt. Solvejg er dog begejstret.

Kæmpen har gemt sit hjerte på et hemmeligt sted og  lagt en forbandelse ud over landet. Kongesønnen Askefis drager ud for at tage kampen op.

Torsdag: Three Monks på Sønderborg  teater. Kinesisk teater af høj klasse. Historien er at en lille næsvis munk kommer til den gamle vise mand der lever  et simpelt liv. Den næsvise munk bliver optaget som elev hos den gamle og henter vand til ham i brønden langt væk. Her møder han den tykke lille munk, og de to hjælper hinanden og alt er godt. Men da en tredje kommer til, går det galt. Ingen af dem gider at hente vand, for det er vel de to andre der skal og der kan kun være 2. En rigtig fornøjelig forestilling med masser af dans, mimik og badutspring.

  

Fredag: Min Odyssé på Produktionsskolen på Skovvej. Det er virkelig en helt speciel oplevelse. Vi sidder alle publikummer i en stor kreds rundt om en enkelt skuespiller – Tilde Knudsen. Man er ikke helt tryg ved det i starten for hun inddrager os alle sammen i stykket som er meget improviseret, men også bygget op over Odysseen med Odysseus der længes efter sin kone Penelope. Og kæder det sammen med at tage en rejse gennem det moderne Europa hvor mytens druknede mænd bliver til nutidens druknede flygtningebørn.

Vi er vel 25 publikummer og hun formår at få os alle inddraget i sit stykke. Hun er lille og tynd men afsindig adræt og der er fuld drøn på hende en helt time – og det er  endda 4. gang hun laver stykket i dag.

  

Lørdag synger vi først et større program for Lions 100 års jubilæumstræf på handelsskolen i Sønderborg med Motetkoret. Det er lidt specielt, for det er ikke en koncert, men musik til morgenkaffen. Det er fint nok men det er lidt uvant for os.

Herefter ser vi hele 3 forestillinger inden Solvejg skal til bowling og kollegaspisning.

Otto på idrætshøjskolen ved middagstid. Det er en fornøjelig forestilling med et ældre ægtepar der ikke kan få børn. Manden kommer en dag hjem fra skoven med en brændeknude der ligner et  menneskevæsen og viser den til konen. Hun får straks moderlige følelser for brændeknuden og den får navnet Otto. Nu tager historien fart. Snart kan den tale og snart spiser den først mælken, så grisen, så koen, hesten, hønsene, gæssene så moren så faren og alt andet. Kun den gamle kloge kone får den ikke fat i.  Og det er hende der reder situationen.

Vi kan lige nå en kop kaffe inden vi skal ned på Reimers skolen hvor Zap spiller Aben Oswald. Det er virkelig for de helt små og der er mange af dem. Og det er forunderligt at det næsten er mere sjovt for os voksne at høre børnenes latter og engagement som selve stykket.

Udenfor igen skinner solen dejligt men det er hundekoldt. Nu er der godt en time til den sidste forestilling vi skal se i dag. Den tilbringer vi nede ved vandet og Idrætshøjskolens park.

Den sidste forestilling her lørdag er Tommelise og igen er vi på Idrætshøjskolen. To skuespillere laver en blanding af  dukketeater og teater hvor de selv er dukkerne.  Det er virkelig flotte og livagtige dyr de får fremstillet, - frøerne, oldenborren og muldvarpen.

Vi bliver klar over at historien også har en anden morale end den man måske kender, nemlig det, at kunne give slip og lade børnene forme deres eget liv når de vokser op.

Søndag formiddag kan vi nå den sidste forestilling inden vi skal til Christiansfeld og lave koncert med Motetkoret. ORd hedder forestillingen og det er igen på idræthøjskolen. Det viser sig dog at være en forestilling der gør mere ud af undervisning end af teater. Lidt kedelig for os voksne.

Vi har således set 9 forestillinger ud af de 179 forestilinger og bortset fra den sidste har de været rigtig gode. Til næste år er Aprilfestivalen henlagt til Syddjurs kommune, måske skulle man tage op og se på nogle af de 170 vi ikke fik set her.

Til Formel 1 i Shanghai

Jeg er i Shanghai i embeds medfør sammen med en god kollega. Og det mager sig således at der netop er Formel 1 på Shanghai Circuit mens vi er der. Det må vi da opleve, - det er spektakulært og min gode kollega er passioneret omkring denne sport.

Vi køber billetter, de er noget dyre, men der er jo tale om et once in a lifetime event (måske twice-) så det må koste hvad det koster.

Billetten dækker hele weekenden fra fredag til  søndag, men vi er her jo for at arbejde, så vi tager først derud lørdag eftermiddag til kvalifikationskørslen. Shanghai Circuit er et monsterstort anlæg med  tribuner der kan rumme mere end 100.000 tilskuere og der er  nummererede sæder. Lørdag er der dog ikke så mange.

Vi har løst billet til K tribunerne og det er et rigtig godt sted. Vi kan se hele langsiden, det skarpe sving for enden og accelerationsbanen lige foran os.  Foran er også en storskærm, bedre kan det da ikke være.

Ræserne kommer ud – vi kan høre dem i det fjerne omme ved startlinien. Tidskørsel er en individuel diciplin der har til formål at  danne startrækkefølgen til  det egentlige Formel 1 ræs  i morgen. Man kører simpelthen mod uret og den der laver de hurtigste omgangstider starter forrrest og den med den dårligste tid for en omgang starter sidst. Og de som har forbrudt sig mod en regel, kan risikere at skulle starte allersidst.

Nu kan vi se den første ræser oppe ved indgangen til langsiden. Den tordner ned mod os med  over 300km/t. Det er totalt fascinerende og lyden, lyden den er helt fantastisk. En dyb brummen  blandet med en høj hvinen. Og de bremser først ned 50 m før svinget for så at accelerere igen lige foran os. Det er frydeligt ud over alle grænser.

Og vi har jo en dansker med som vi naturligvis hepper på – Kevin Magnussen – K-Mag. Han kører i en Haas ræser der har samme farve som en grå Fergusson men her holder sammenligningen så også op. Den lyder akkurat lige så potent som de øvrige og han kører en udmærket tid der giver ham en 12 plads. 1,8 sekund efter den hurtigste. Og det kan jo ikke synes meget på en 5 km lang bane.

Tilfredse forlader vi banen og tager toget de to timer tilbage til  hotellet. Vi skal på arbejde nu, det er ikke lutter fornøjelse at være på forretningsrrejse.

Søndag tager vi igen toget til Shanghai Circuit. Idag er det dagen for det rigtige ræs. Det er noget køligt og regnfuldt da vi ankommer. Men regnen holder heldigvis op mens kulden forbliver.

Vi indtager igen vores pladser. Der er en intens  og forventningsfuld stemning. På storskærmen kan vi se ræserne står linet op bag startlinien med Louis Hamilton forrest i sin Mercedes. Starten går og K-Mag får en elendig start. Han ryger 3 pladser ned på en 15 plads. Ræset er igang. Det er totalt fascinerende når disse pragtfulde maskiner kommer hvæsende ned ad langsiden jagtende hinanden og den der har modet til at bremse sidst har muligheden for at overhale. Der er mange flotte dueller i løbet og vi kan se at K-Mag avancerer fra sin lidt ringe startplacering. Snart er han inde i top 10 som giver point og så er det bare med at avancere.

Lige foran os er der en meget stor flok BWT folk – de er måske 200. Det er dem der sponsorerer Force India holdet. De kører i lyserøde biler. En lidt fimset farve, men så er de da sikre på at blive set. Hver gang disse lyserøde bæster laver en overhaling er der stor jubel og hujen og de vifter med deres lyserøde flag.

Hen imod slutningen af løbet ligger Magnussen lige bag disse to biler og han vælger at overhale først en  og dernæst et par omgange senere den anden lige foran os. Så bliver der ro på tribunen foran os mens vi hoverer maksimalt.

K-Mag slutter på 8. pladsen og det er ikke dårligt. Det er trods alt blandt de 20 bedste ræserkørere i verden.

Meget opløftede og lettere forfrosne forlader vi Shanghai Circuit og tager toget tilbage.